Gymnastik udvalget
KONTAKTPERSONER:
Charlotte S. Koefoed
- Gymnastik Medlem
- Indenmarken 6
3740 Svaneke
Pernille Hansen
- Gymnastik Medlem
- Gaden 42
3740 Svaneke
Camilla Møller Rasmussen
- Gymnastik Medlem
- Indenmarken 22
3740 Svaneke
SÆSON 24/25 ER NU KLAR!!
SÆSONEN OPSTARTER I UGE 37 FOR DE FLESTE HOLD, ELLERS TJEK HOLDINFO
IND OG TILMELD JER
Familieholdet
Familieholdet er et hold for de mindste og deres forældre eller bedsteforældre. For at det sansemotoriske fundament kan blive velstimuleret og solidt skal børn bruge kroppen! Vi arbejder derfor med at styrke børns motorik gennem bevægelse, sansestimulering og leg. Det er 60 min med nærvær, sjov og aktivitet der for alle. Forældre deltager sammen med børn og vil også få pulsen op og brugt kroppen.
Vi glæder os til gymnastik med skønne aktive børn og deres voksne.
For børn fra 2 til 4 år sammen med en forælder/bedsteforælder eller anden voksen.
Træningstider: Torsdag kl. 16.00 til 17.00
Træningssted: Svaneke Hallen
Instruktør: Pernille Hansen og Emil Vesth Rossen
Hjælpeinstruktør: Nora
—————————————————————————————————————————————————-
Krudtuglerne 5+
Kom skønne børn til bevægelse og rytme – lad os udforske hvad kroppen kan!
Lad os hoppe, svinge, danse og balancere til dejlig musik. Springe ture i
trampolinen og øve os på måtten med kolbøtter og vejrmøller. Hvem ved –
måske vi får lyst til at stå på hænder!
Når vi er ved at være trætte, runder vi af med ro og afspænding og til slut et
stykke frugt.
Vi glæder os til at se Jer!
Aldersgruppe 5-6 årige inklusiv 0. Klasse
Træningstider: Onsdag kl. 15.00 til 16.00
Træningssted: Svaneke Hallen
Instruktør: Pia Broni Elkær
Hjælpeinstruktør: Buster, Esther, Marie, Thala
—————————————————————————————————————————————————-
Spring 1-3 klasse – OPSTART UGE 36
Er du vild med at slå vejrmøller, koldbøtter eller stå på hænder? På springholdet vil vi øve os i basale springteknikker. Vi vil trinvis bygge spring op, så børnene igennem sæsonen stifter bekendtskab med forskellige opstillinger og spring.
Signe og Pia vil sammen med deres dygtige hjælpere, Selma, Asta, Vilja og Toke, guide børnene trygt igennem springvariationerne.
Hver time vil bestå af opvarmningsøvelser og styrkeøvelser med fokus på håndstand og mave/ryg. Vi vil bruge airtrack, måtter og mini trampolin og lave springopstillinger, med fokus på forskellige spring fra gang til gang. Vi afslutter med en udstrækning.
Vi går til springtræningen med en legende tilgang, og vi stræber efter en ramme på børnenes niveau, så alle deltagere får succes, der hvor de er.
Vi glæder os til en springsæson med en masse springglade børn!
Aldersgruppe: For 1. til 3. klasse
Træningstider: Onsdag kl. 16.00 til 17.00
Træningssted: Svaneke Hallen
Instruktør: Signe Kühle og Pia Holm
Hjælpeinstruktør: Asta, Vilja, Selma og Toke
—————————————————————————————————————————————————-
Rytme og dans 3-6 klasse – opstart uge 38
Kom og vær med til gymnastik og dans til musik.
Alle kan være med.
Aldersgruppe: 3-6 klasse
Træningstider: Onsdag kl. 17.00 til 18.00
Træningssted: Svaneke Hallen
Instruktør: Pia Holm, Gunhild Ane Petersen og Claudia Olsen
—————————————————————————————————————————————————-
Yin- Yoga – OPSTART UGE 40
Yin yoga er en blid yogaform, som retter sig mod det dybe bindevæv i kroppen såsom fascia, ligamenter, ledene og knogler.
Yin yoga handler ikke om at oparbejde stærke muskler, men om at oparbejde en mere fleksibel krop via udstrækninger og stillinger, som man holder i 3-5 minutter. I Yin yoga er det ikke vigtigt hvordan din stilling ser ud, med at du respekterer egne grænser og kropsbygning. Alle kan lave Yin yoga.
Med yin yoga stimulerer vi også nervesystemet ved at sætte tempoet ned. Vores blodtryk bliver lavere, vores åndedræt og hjerne bliver roligere.
Principperne i Yin yoga er:
- At finde den rigtige dybde i din stilling
- At finde ro i din stilling og lade tyngdekraften arbejde for dig
- At holde stillingen i noget tid.
Aldersgruppe: 18+
Træningstider: Tirsdag kl. 19.00 til 20.30
Træningssted: Mariegården
Instruktør: Pilar Torres
————————————————————————————————————————————————–
Cross Gym
Crossgym – kort og godt; hårdt
CrossGym er funktionel træning der bl.a. bygger på vægtløftning, gymnastik og kredsløbstræning. Du får både styrket dine muskler, din smidighed og din kondition. Efter en grundig opvarmning gennemføres ”Workout of the day” (WOD) som er en kort intensiv træning der varierer fra gang til gang. Det er holdtræning. Træningen er skalerbar så alle kan deltage uanset niveau. Brug gerne CrossGym som supplement til andre sportsgrene. Se på YouTube f.eks. under crossfitnes, og tag det vildeste væk, så har du et godt billede af hvad CrossGym går ud på.
Aldersgruppe: 15+
Træningstider: Mandag kl. 17.00 til 18.00
Træningssted: Svaneke Hallen
Instruktør: Marlene og Peter Kofoed-Dam
—————————————————————————————————————————————————-
Trampolin Fitness – Opstart d. 23.10 med nye instruktører
Kom og prøv – vi garanterer smil på læben og sved på panden!
Trampolin fitness er skånsom for leddene og gør det derfor muligt for de fleste at deltage. Du bestemmer selv hvor intensivt du vil træne, og der vil blive vist alternativer til øvelserne, så alle kan være med. Det behøver ikke at se perfekt ud – det vigtigste er at det skal være sjovt.
Morten og Heidi som har taget handsken op, har ikke selv gået til det før, men har fået noget undervisning og inspiration fra andre instruktører. Morten synes det kunne være skønt hvis han ikke var ene hane, så hiv gerne mændene med.
Husk masser vand og et lille håndklæde, og ikke mindst det gode humør 🙂
Aldersgruppe: voksne – Træningstid: Onsdag kl. 18-19 i Svaneke Hallen.
Instruktører: Heidi Hjort Hansen og Morten Hjort Hansen
—————————————————————————————————————————————————-
Gymnastik for mænd skal være sjovt
Beskrivelse til mænd: Vi starter med besværgelser- og koordineringsøvelser i ca. 20 min. Vi fortsætter med yoga i de næste 20 min. Derefter spilles der volley med lidt ændrede regler.
Aldersgruppe: Voksne mænd
Træningstider: Torsdag kl. 8.45 til 10.15
Træningssted: Svaneke Hallen
Instruktør: Klaus Nørregaard
—————————————————————————————————————————————————-
Groove
GROOVE 18+
Groove er en sjov og anderledes form for motion.
Groove er for dig, der bare gerne vil danse og bevæge dig uden at skulle tænke over en svær koreografi.
I Groove er vi fælles om nogle enkle trin, men ellers er det DIN krop og DIG der bestemmer!
I Groove danser vi til alle mulige musikgenrer.
Medbring gerne måtte og tæppe til afslapning i slutningen af timen.
Aldersgruppe: 18+
Træningstider: Mandag kl. 18.00 til 19.30
Instruktør: Karin Sommer
—————————————————————————————————————————————————-